← Tilbage
Om os
Makeitstop er for dig og andre unge, som drikker for meget eller tager for mange stoffer og har brug for råd og vejledning.
Råd og vejledning
Få råd og vejledning om stoffer eller alkohol — uden at nogen finder ud af det.
Behandling
Vi er en del af Brydehuset, som tilbyder professionel behandling på dine præmisser.
Chat, telefon eller virtuelt møde
Fortrolig snak med én person. Du vælger formen — og du siger kun det du vil.
Fællesskab
Ungecafé, sommerhustur eller go-cart? Vi tilbyder fællesskaber i og udenfor huset.
Makeitstop giver dig et holistisk perspektiv, og sammen med dig kommer vi hele vejen rundt om vigtige dele af dit liv, så vi kan hjælpe dig håndtere det, som er svært.
Vi er her, når du ønsker at stoppe
Det kan være svært at navigere i et ungdomsmiljø, hvor nogle bruger opioider og/eller andre stoffer - og det måske er let at få fat på dem. På et tidspunkt kan forbruget eskalere og skabe problemer i andre dele af livet. Det kan gå ud over skolen, relationen til forældre eller fritidsinteresser. Det er de problemer. vi kalder for "it" i makeitstop - det er de ting, unge har et ønske om at stoppe med.
En del af hverdagen
Makeitstop samarbejder med sports- og fritidsklubber og arbejder på at hjælpe dig, hvor du er. Vi giver dig et holistisk perspektiv, og sammen med dig kommer vi hele vejen rundt om vigtige dele af dit liv, så vi kan hjælpe dig håndtere det, som er svært.
Fokus på unge
Alle de medarbejdere som arbejder med unge, er særligt uddannet i at hjælpe med netop de problemstillinger, som unge kan stå overfor. Er du under 18, kan du sagtens chatte med os helt anonymt. Hvis du skal i behandling, er der kontakt til dine forældre. Vi tilbyder også samtaler med dine pårørende, da det er vores erfaring at det hjælper at inddrage den nærmeste familie.