Hvordan starter jeg i behandling?

Du kan ringe til os på 4477 3737, skrive en mail på brydehuset@balk.dk eller indsende formular.

Vi booker et møde med det samme og du vil få en sms som bekræfter din mødetid. Når du møder os første gang, vil du møde en af vores socialrådgivere, som vil fortæller dig om forløbet og høre om din situation.

Alles historie er forskellig og det er vigtigt for resultatet, at du er i centrum for behandlingsforløbet. Det er dine mål og ambitioner, som kommer til at være styrende for dit forløb og så står vi sammen med dig hele vejen og tilbyder vores erfaring, støtte og hjælp.

Du vil også møde en af vores psykologer og så vil du besøge en af vores læger. Alt samles og hvis vurderer der er behov for at du kommer i behandling, vil vi tilbyde dig en plads. Har du behov for døgnbehandling vil vi tale med din hjemkommune og forsøge at få dig afsted på et ophold, som passer til dig. Når du starter i behandlingen vil du få en socialrådgiver, som bliver din kontaktperson gennem hele forløbet. Under forløbet vil du deltage i gruppemøder med andre unge i en lignende situation.

Det kan være en kæmpe fordel at snakke med andre unge, som oplever mange af de samme ting som dig og finde ud af at du ikke er alene. De andre unge vil også kunne give dig et sundt og godt netværk uden stoffer – for I har samme målsætning: alt leve et liv uden at stoffer eller alkohol skal styre jeres tilværelse! Du vil også have individuelle samtaler med din socialrådgiver, en af vores psykologer tilknyttet ungebehandlingen og en af vores læger, hvis du skal have medicin.